Om os

Velkommen til Naturli' Hundi – Skabt med Kærlighed til Hunde 🐾

Mit navn er Susie, og jeg er den stolte ejer af Sully – en skøn rottweiler med masser af energi og store behov. Sully har desværre foderallergi og hele 6 andre allergier, hvilket har gjort det til en kæmpe udfordring at finde produkter, der både er naturlige, allergivenlige og af høj kvalitet.

Jeg har brugt timevis på at lede markedet igennem for at finde foder og snacks, som Sully kan tåle, og undervejs blev det tydeligt for mig, hvor svært det kan være som hundeejer at navigere i et marked fyldt med produkter, der ofte indeholder ingredienser, som ikke er gode for vores hunde, og fyldt med reklamer som kan være med til at forvirre en.

Derfor besluttede jeg mig for at skabe denne webshop med et klart mål: At tilbyde et udvalg af foder, godbidder og tilskud, som du kan give din hund med god samvittighed. Hos os finder du kun nøje udvalgte produkter, der er naturlige og fri for unødvendige tilsætningsstoffer – perfekt til både hunde med særlige behov og dem, der bare fortjener det bedste. Jeg går virkelig meget op i ærlighed, og med at være troværdig! Derfor finder du ikke noget her, som jeg vil sælge “bare for at sælge”.

Missionen:
Jeg ønsker at gøre det nemmere for andre hundeejere at finde produkter, som støtter deres hunds trivsel og sundhed. Vores sortiment er inspireret af Sullys rejse, og jeg håber, du og din hund vil få lige så stor glæde af produkterne, som vi har!

Tak for din støtte – og husk: Hver gang du handler hos os, støtter du en passioneret hundeejer og en butik skabt med kærlighed. ❤️